søndag den 2. marts 2014

Rabarber / Hindbær ispinde


Nu hvor kalenderen igen siger forår er det vist på tide at finde ismaskinen frem igen :)

De sidste rabarber fra sidste års høst kan man alligevel også få brugt så der snart er klar til nye :)

Lavede isen til ispinde og som fyld til is sandwich men du kan også sagtens bare komme den i en bøtte :)



Info om retten :



Type :
IS
tidsforbrug :
1 time + 3 timer i fryseren  
Antal personer :
godt 1 liter is

 


Det skal du bruge :

Frugt pure:
300 g rabarber
200 g hindbær
100 g sukker
1 vanille stang
1 spsk vand



Iscreme:
2 æg
1 spsk sukker
1 spsk glukose sirup
3 dl fløde
2 dl mini mælk




Sådan gør du :


Jeg brugte frosne rabarber og hindbær fra sidste års høst i haven :)
Hvis du bruger friske rabarber, så rens dem og skær dem i skiver

Flæk vanille stangen, skrab kornene ud ud og bland dem med lidt af sukkeret

Kom rabarber, hindbær, sukker, vand  og vanille inkl den tomme vanille stang i en gryde og lad det simre i 10 min indtil rabarberne er helt møre

Pres massen igennem en sigte  så kornene fra hindbærene sigtes fra.

Kom frugt pureen i køleskabet


Pisk æg, sukker og glukose til det er lyst og skummende
Kom mælk, fløde og den kolde frugt pure med i skålen og pisk til cremen er helt ens

Hæld cremen på ismaskinen og kør den til du har en cremet is.

Kom så isen i en bøtte og i fryseren, eller fyld den i forme og lav ispinde





Lavede også lidt is sandwich :) Kagerne er DISSE lakrids cookies

VELBEKOMME