lørdag den 18. januar 2014

Kamut boller med nødder og abrikos


Købte engang en pose kamut mel, som så bare har stået bagerst i skabet alt for længe... Så nu skulle den bruges :)

Kamut mel er en hvedemel, hvor hele kernen er malet fint

Kom så lidt hasselnødder og tørrede abrikoser med i dejen :) Ville egentlig have kommet blandet tørret frugt i dejen, men det var der ikke lige i skabet, så det blev ren akrikos

Bollerne ender med en god nødde smag og lidt sødme fra abrikoserne.. Perfekte til morgenmaden




Info om retten :



Type :
Boller
tidsforbrug :
10 min til at samle dejen
8 - 12 timers hævning
30 min til bagning  
Antal :
10 STK
Inspiration :
Spis bedre

 


Det skal du bruge :

4,5 dl kold vand
5 g gær

450 g kamut mel
1 spsk salt
1 dl hasselnødder
1 dl tørret abrikos

ca 2 dl hvedemel



Sådan gør du :



Start med at skære abrikos i små stykker
Hak nødderne groft, eller knus dem med bunden af en kop

opløs gær i vandet

Rør kamut, salt, nødder og abrikos sammen med vandet med bagenden af en grydeske

Tilsæt hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal være rimelig klæg.. Ælt den evt lidt med fingerene til sidst

Dæk skålen a med film eller tætsluttende låg

Lad dejen hæve ved stue temperatur i 8 til 12 timer


Drys lidt mel ud på bordet og skrab dejen ud derpå

træk forsigtigt dejen ud til et rektangel på ca 15 * 50 cm

Skær ca 5 cm brede strimler af dejen så der bliver 10 strimler¨

Fold den ene ende af strimlerne ind til midten. fold så den anden ende over

placer bollerne på en plade beklædt med bagepapir. kom samlingerne i dejen nedad

Drys lidt kamut mel over.

Kom en plade i ovnen og tænd på max varme (275 g på min ovn)

Lad bollerne efterhæve i ca 30 min mens ovnen bliver varm

Når ovnen er varm trækkes boller og bagepapir over på den varme bageplade i ovnen

Pust lidt vand over med en forstøver. Sænk temperaturen til 225 g og bag bollerne i ca 15 min til de får farve



VELBEKOMME