søndag den 17. november 2013

Langtids stegt kalve culotte og flødekartofler


Søndags mad må gerne være rigtig nemt, men stadig være som et fest måltid..

Det er jo en kæmpe fornøjelse at kunne tage en 2 timers cykeltur og når man så kommer hjem dufter hele huset af den lækreste mad :)

Det var første gang jeg prøvede at lave langtids stegte flødekartofler, og resultatet blev over alt forventning :)

Culotten blev lækker mør (dog ikke ret rosa), og kartoflerne var møre og fløde saucen blev dejlig cremet :)



Info om retten :



Type :
Simremad
tidsforbrug :
15 min forberedelse + 5 timer i ovn  
Tilbehør :
Salat + brød
Antal personer :
4 personer

 


Det skal du bruge :

Stegen:
1 kalve culotte (min vejede 1,5 kg)
smør
timian
salt
peber

Marinade:
Min steg var marineret, men ellers
4 dl rødvin
1 spsk timian
2 spsk olie
salt og peber

Kartoflerne:
1 kg kartofler
1 rød peber
1 løg
5 fed hvidløg
100 g revet ost
salt + peber
1 brik milda
1,5 dl mælk


Sådan gør du :



Hvis du selv skal marinere din steg, så bland alle ingredienserne til marinaden og kom det i en i en skål sammen med stegen, og lad den stå og trække i køleskabet i 12 timer

tænd ovnen på 100 g alm

Sæt en pande med smør over på max varme. Dup kødet tørt. Kom timian i det smeltede smør og brun stegen i 1 min på hver side

Placer stegen i et ildfast fad og hæld marinaden ved. Drys lidt salt og peber over.
Kom et stege termometer i stegen og så ind i ovnen

Hvis du er alligevel er i nærheden af ovnen mens den steger, så øs lidt af marinaden over stegen hver ½ time
Jeg tog ud at cykle, men øste lidt over den sidste time af stegningen

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver
Peberfrugt og løg skæres i tern. Knus hvidløg og hak fint

Kom ½ delen af kartoflerne i et fad. Fordel peber, løg, hvidløg og ½delen af osten over kartoflerne
Krydder med lidt salt og peber
Kom resten af kartoflerne i fadet, det sidste ost samt fløde og mælk. Krydder med lidt mere salt og peber

Kom fadet med i ovnen


Når stegen når en kerne temperatur på 63 G tages den ud af ovnen og pakkes ind i staniol. Kom et viskestykke over. Min steg fik godt 4,5 time men det er jo meget afhængig af hvor stor/tyk stegen er
Hvis stegen skal være mere rosa end min, så tag den ud af ovnen ved 60-61 G


Skru ovnen op på 250 g, så kartoflerne lige kan få lidt farve :)
Kom evt lidt af stegeskyen over kartoflerne :) Det giver lige et ekstra pift til smagen

Når stegen har trukket i 15 min, skæres den ud i tynde skiver..

Server med masser af grønt og groft brød

Hvis du vil bruge skyen fra stegen til sauce, så kom den i en gryde og lad den koge lidt ind. Jævn med milda fløde og smag til.. Jeg brugte lidt af skyen til at blande i fløde kartofler


VELBEKOMME