søndag den 10. november 2013

Karamelliseret æbletærte


Når nu haven er fyldt med æbler, kan man jo lige så godt få brugt lidt af dem på en kage :)

Denne tærte får den lækreste karamel bund af den kondenserede mælk. Samtidig er den utrolig nem at lave så det er bare med at komme igang :)




Info om retten :



Type :
Kage
tidsforbrug :
1,5 time
Tilbehør :
Creme fraice
Antal personer :
6 - 8 
Inspiration :

 


Det skal du bruge :



2½ dl mel
5 spsk sukker - jeg brugte 3 rørsukker og 2 farin
½ tsk bagepulver
100 g smør



4 æbler
1 citron



1 ds kondenseret mælk



Sådan gør du :



Tænd ovnen på 150 g alm

Smelt smør ved svag varme i en gryde

Kom mel, sukker og bagepulver i en skål og bland det godt sammen. Hæld det smeltede smør over og ælt det sammen

Tryk med det samme dejen ud i et tærte fad på 30 cm. Det er vigtigt at dejen kommer godt op af siderne og er tæt i bunden, for ellers brænder karamellen fast


Pres saften fra ½ citron ud i en skål. Skræl æblerne og skær dem i tynde både. Vend dem i citron saften

Fordel æble skiverne på tærte dejen og hæld kondenseret mælk over

Tærten skal nu i ovnen i 1 time og 10 min . Efter 15 min hæves temperaturen til 175 g

Lad tærten køle helt a inden den nydes :)

Som tilbehør brugte jeg creme fraice rørt med lidt vanille sukker





VELBEKOMME