søndag den 27. oktober 2013

Svinekæber i rømertopf


Svinekæber er et overset stykke kød :)
Billigt og hvis det laves som simremad bliver det så mørt at du ikke behøver en kniv :)

Når det hele så samtidig bliver samtidig bliver kogt i øl for du en utrolig velsmagende ret



Info om retten :



Type :
Rømertopf
tidsforbrug :
4 timer  
Tilbehør :
kartoffelmos
Antal personer :
4



Det skal du bruge :

KØDET:
2 stk svinekæber pr mand (jeg havde desværre kun 4)
1 spsk mel
1/2 tsk salt
1/4 tsk peber
smør til stegning

FYLDET:
400 g gulerod
200 g løg
200 g porre
4 fed hvidløg
frisk timian og koriander

4 laurbær blade
1 øl gerne mørk øl - gerne ale
1 bouillon tern
½ liter vand

SAUCEN
1 brik madlavnings fløde
2 spsk maizena mel
lidt kulør



Sådan gør du :



Start med at sætte rømertopfen i blød i vand i 30 min

Ordn grøntsagerne og snit dem groft. Hak krydder urterne og pil hvidløgene

Fordel grøntsagerne i bunden af rømertopfen. kom laurbær bladene i

Kom mel, salt og peber i en pose sammen med kødet og masser det godt sammen

Smelt smør på en pande og brun kødet 2 min på hver side

Imens opløses bouillon terningen i 1 dl kogende vand. Kom 4 dl kold vand over

Fordel kødet over grøntsagerne og hæld bouillon og øl over

Kom låget på og sæt fadet i en kold oven
Tænd på 150 g alm og lad retten stå i ovnen i 2½ til 3 timer


Tag kødet op af fadet
sigt fonden ned i en gryde
Kom grøntsager og kød tilbage i rømertopfen og kom det ind i ovnen imens saucen laves.
Bare sluk ovnen efter varmen er rigelig :)

Kog fonden ind til ca ½ delen er tilbage
Kom fløden i og jævn med maizena
smag til med salt og peber



VELBEKOMME