lørdag den 21. september 2013

Simre gryde med rodfrugter, oksebov kogt i øl


Længe siden jeg har lavet en så lækker simre ret :)

Den mørke ale, masser af rodfrugter og godt oksekød giver bare en så kraftig intens smag :)

Endte med at spise alt for meget, så måtte ligge på sofaen resten af aftenen :/




Info om retten :



Type :
Gryderet
tidsforbrug :
2 timer  
Tilbehør :
Kartoffelmos
Antal personer :
4 personer (3 personer hvis i elsker rodfrugter som jeg :)
Inspiration :
Sæson for god smag

 


Det skal du bruge :

100 g bacon
500 g oksebov
2 spsk mel

200 g gulerod
200 g løg
3 fed hvidløg
33 cl ale øl
½ tern okse bouillon
2,5 dl vand
2 kviste fransk estragon
1 laurbær blad

500 g selleri
300 g persille rod
300 g pastinat
50 g svesker
salt og peber

frisk timian

evt maizena til jævning


Sådan gør du :


Skær kød i 2 x 2 cm tern. Bacon i små tern
Kom kødet i en pose sammen med melet og ryst det godt sammen

Hak gulerod og løg lidt groft. Pres hvidløgene


Varm en gryde godt op og svits bacon næsten sprød. Tag det derefter op af gryden
Brun kødet i fedtet fra baconet. Tag det derefter op af gryden

Kom gulerod, løg og hvidløg i gryden og svits til løggene er klare
Opløs bouillon terningen i kogende vand fra el kedelen

Kom kød og bacon tilbage i gryden
Tilsæt øl, bouillon, estragon og laurbær. Kom låg på gryden og lad det simre i 1 time


Skær pastinak, persillerod og selleri i grove tern og kom dem i gryden sammen med sveskerne
Lad retten simre i endnu 30 min under låg

Fisk laurbær bladet op
Smag retten til med salt og peber
Jævn evt med maizena mel rørt ud i lidt vand. Jeg brugte 1 spsk maizena

Server med kartoffelmos og pynt med frisk timian


VELBEKOMME