fredag den 13. september 2013

Risret alá knorr


Far hvorfor laver du aldrig Knorr ris ret ligesom vi får hos mor ??

Tjja, jeg er jo ikke meget for færdig retter, men hvor svært kan det egentlig lige være at lave selv  ?

For at være sikker på de kunne lide min ret blev det kun krydret med karry, og det grønne blev ærter og gulerødder..
Hvis jeg havde veto ret var der nok også kommer tomater, løg og champignon med i gryden

Fik at vide den ikke smagte helt som den "rigtige", men de spiste da 2 portioner hver, så helt ringe var det nok ikke :)



Info om retten :



Type :
Gryderet
tidsforbrug :
30 min  
Tilbehør :
Brød + salat og masser af ketchup :)
Antal personer :
3 - 4 personer
Inspiration :
Knorr ;)

 


Det skal du bruge :


lidt smør
1 spsk karry
450 g hakket oksekød 3 - 7 %
200 g gulerod

5 dl vand
3 dl vilde ris
½ tsk peber
1 tsk salt
1 okse bouillon tern
30 g rosiner

100 g ærter fra frost







Sådan gør du :


Skær gulerødderne ud i små tern (3*3 mm)
Smelt lidt smør i en gryde og svits karry

Kom kød og gulerod med i gryden og brun det ved max varme i 5 min

Kom vand, ris, bouillon, peber, salt og rosiner med i gryden
Lad det nu simre under låg i 20 min. Når der er gået 15 min kommer du ærterne ved

Server med ketchup og salat



VELBEKOMME