torsdag den 26. september 2013

Boller i selleri


Skøn klassisk efterårs ret lige efter frk. Jensen :)

En lidt overset ret, som jeg laver alt for sjældent.. Den er rigtig nem at lave og smager skønt..

Saucen lavede jeg dog en smule anderledes end originalen, for min er uden smør



Info om retten :



Type :
Gryderet
tidsforbrug :
40 min  
Tilbehør :
Kartofler eller rugbrød
Antal personer :
4 personer
Inspiration :
Frk Jensens kogebog

 


Det skal du bruge :

500 g hakket svinekød
1½ tsk salt
½ tsk peber
1 lille løg
1 æg
knap 1 dl mel
ca 1 dl mælk



500 g selleri (renset vægt)
1 dl mælk
2-3 spsk maizena
salt og peber


persille til pynt
1 kg kartofler eller 8 skiver rugbrød

Sådan gør du :


rør først kødet sejt med salten
Kom peber, fint hakket løg, æg og mel i farsen og rør det godt sammen
Tilsæt mælken lidt af gangen indtil farsen er ens, men stadig rimelig fast

Bring en gryde letsaltet vand i kog.
Form kødet til boller med en teske, og kog dem. Når bollerne kommer op til overfladen er de kogt færdige. Fisk bollerne op efterhånden med en hulske


Skær selleriet ud i 1 x 1 cm tern.
Når alle kødbollerne er kogt færdige, koges sellerien i det samme vand. Lad det simre i 8 min, inden de også fiskes op

Jævn ½ liter af kogevandet med maizena udrørt i mælken. Smag saucen til med salt og peber

Kom selleri og kødboller op i saucen og varm det hele godt i gennem

Hak persillen fint, og drys det over retten ved servering




VELBEKOMME