onsdag den 10. juli 2013

Ovnbagt æggekage



Havde en hel bakke æg der var ved at nå sidste salgsdato, så en hurtig måde at få brugt en masse æg er da æggekage. Der var også en slat revet ost så den kom også i :)

Alt i alt en lækker hurtig ret, som både kan bruges til middags og aftensmaden

Server med groft rugbrød og lidt frisk salat



Info om retten :


Tidsforbrug :
  45 min
Metode :
Ovn
Andet  :
Bland lige de grøntsager i som du har lyst til :)
Antal personer :
3 personer
Tilbehør :
Rugbrød og salat

 


Det skal du bruge :



1 pakke bacon i skiver

200 g kogte kartofler
2 små løg el 1 + 5 forårsløg
200 g champignon

8 æg
1 spsk kartoffelmel
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
lidt peber
50 g revet ost

5 tomater
purløg




Sådan gør du :


Tænd ovnen på 225 g alm

Fordel bacon skiverne enkeltvis på en plade beklædt med bagepapir

Bag baconet i ca 15 min til det er sprødt


Imens skæres champignon i skiver og løg + kartofler i tern

Varm en pande op og tør den over med lidt olie

Svits champignon og løg en smule og tilsæt kartoflerne

Rør æg, mælk, kartoffelmel, bagepulver og ost sammen. Krydder med salt og peber


Hvis din pande kan holde til at komme i ovnen så hæld æggemassen på panden og kom den i ovnen
Eller hæld det hele sammen i et ovnfast fad

Bag æggekagen ved 175 g alm i 25 min

Imens skæres tomaterne i skiver og purløg hakkes

Når æggekagen er bagt i 25 min tages den ud af ovnen og tomaterne fordeles over kagen
Bag den i yderligere 5 min

Tjek om den er bagt færdig ved at stikke en kødnål i æggekagen
Hvis den er ren når den kommer op af kagen er den bagt færdig


Pynt med bacon skiverne og purløg



Velbekomme