mandag den 1. juli 2013

Kartoffel pizza x 2 :)

Lækre pizzaer på en lidt anderledes måde :)

Uden tomat men med masser af kartofler får du en rigtig god pizza,
som er noget sundere end den traditionelle

Bunden er lavet med ½ groft mel, men den bliver stadig sprød og rigtig god



Info om retten :



Type :
Pizza
tidsforbrug :
  2 timer
Udstyr :
Ovn - pizzasten - røremaskine
Antal :
2 pizza'er

 


Det skal du bruge :



Pizza dejen :

3 dl lunken vand
25 g gær
1 spsk olie
1 tsk salt
200 g speltmel
250 g durum mel

Fyldet:

pizza 1

200 g kartoffel
75 g frisk spinat
1 spsk oliven olie
2 fed hvidløg
1 rosmarin kvist
1 kugle mozzeralla
salt
peber

pizza 2

100 g kartoffel
1 lille rødløg
1 snack peber
2 spsk pinjekerner
basilikum
1 pk tørret skinke
pesto efter smag - jeg brugte 2 spsk

Rucola som topping

Sådan gør du :



Opløs gæren i lunken vand
Tilsæt olie, speltmel og salt og ælt det godt sammen
Tilsæt durum melet og ælt i 10 min

Dæk skålen til og lad dejen hæve i 1½ time


Pres hvidløg og bland dem med olien. lad det stå og trække

Efter en time kommer du bagestenen i ovnen og tænder på 275 g eller så højt din ovn kan gå op :)

Når der er 15 min tilbage af hævetiden klargøres fyldet

Kartofler, peber og løg skæres i 3 mm tykke skiver
Mozzeralla osten skæres  i små stykker
Rosmarin tages af stilken og hakkes let
Bland hvidløgs olien med spinaten, 200 g kartofler og rosmarin
Hvis dine spinat blade er kæmpe store så skær dem i lidt mindre stykker

Vend dejen ud på et meldrysset bord. Ælt den let igennem og del dejen i 2

Rul hver dej stykke tyndt ud


Pizza 1

Fordel kartoffel/spinat blandingen over bunden
Ovenpå fordeles osten. Krydder med salt, peber
pynt evt med lidt ekstra rosmarin

Bag pizzaen i 10 - 15 min alt efter hvor varm din ovn er


Pizza 2

Fordel kartoffel, peber og løg over pizzaen
Drys med pinjekerner

Bag pizza'en 2/3 færdig

Tag pizza'en ud og fordel skinken over den. Dryp pestoen og basilikum over inden den kommes i ovnen og bages færdig


Ruccolaen kommes i en skål og sættes på bordet, så kan man selv komme på efter lyst :) 

VELBEKOMME