mandag den 8. juli 2013

Indisk kyllinge gryde


Dejlig velsmagende gryderet, inspireret af det indiske køkken :)

Garam masala krydderi og karry blandet med kylling og masser af grøntsager..

Retten tager lidt tid at tilberede, men du bliver rigeligt belønnet smagsmæssig, og det meste af tiden passer det bare sig selv i gryden, så du kan sagtens nå at lave andet imens



Info om retten :



Type :
Gryderet
tidsforbrug :
  1 time og 15 min
Tilbehør :
Ris
Antal personer :
4 personer
Inspiration :

 


Det skal du bruge :



2 løg
3 fed hvidløg
1 tsk olie
1 spsk garam masala
1 spsk karry

1 lille bøtte tomat pure
1 dåse hakkede tomater
1 dl vand

1 blomkål
250 g kartofler
1 tsk salt

250 g hytteost / A38
2 store kyllinge bryst filet
200 g frosne ærter

Sådan gør du :


Start med at hakke løg og hvidløg

Varm en gryde op
Kom olien i og svits løg og hvidløg
Tilsæt karry og garam masala og svits det hurtigt
Kom vand, tomat pure og hakkede tomater med i gryden, og lad det simre i 20 min under låg
rør lidt i det et par gange undervejs


Imens gryden simrer skæres kartoflerne i 1 x 1 cm tern og blomkålet plukkes i mindre buketter

Når de 20 min er gået kommes kartoflerne og kål i sammen med 1 tsk salt
Lad det simre i yderligere 25 min under låg

Mens det simrer skæres kyllingen ud i mundrette tern
Kom kyllingen op i gryden sammen med hytteosten og lad det koge i 10 min uden låg

Kom de frosne ærter i og lad det koge i yderligere 5 min



VELBEKOMME