torsdag den 27. juni 2013

Spidskåls lasagne


Lasagne helt uden pasta, men med spidskåls blade i stedet for :)

Det er en rigtig sund og fedt fattig ret med masser af grønt :)



Info om retten :



Type :
Ovnret
tidsforbrug :
  1 time
Tilbehør :
Salat og brød
Andet  :
Lasagnen kan sagtens laves i forvejen og så bare komme i ovnen 30 min før spisetid
Antal personer :
4 personer

 


Det skal du bruge :



500 g hakket kylling
1 porre
1 løg
2 gulerødder
200 g champignon
4 fed hvidløg
140 g tomat pure
1 dl vand
2 tsk salt
1 tsk peber
1 spsk spaghetti krydderi
lidt olie

5 dl mælk
50 g ost
1 tsk sennep
½ tsk muskatnød
1 tsk salt
lidt peber
3 spsk maizena

1 spidskål
50 - 100 g revet ost






Sådan gør du :


Kødsaucen:


Start med at snitte løg og porre i ringe
hvidløg hakkes fint
champignon skæres i skiver
riv gulerødderne groft

Varm en pande op en tør den over med lidt olie
Brun kødet godt
Kom grøntsagerne ved og svits det indtil det er faldet godt sammen

Tilsæt krydderier, tomatpure og vand og steg til det tykner

Bechamel saucen:



Kom 4 dl mælk, ost og sennep i en gryde og bring det i kog

Smag til med salt, peber, muskat og evt mere sennep

Bland maizena med den sidste dl mælk og jævn saucen. Lad det simre i et par minutter under omrøring

Det er vigtigt at saucen bliver godt tyk, for der er jo ingen pasta i til at suge væske

Tænd ovnen på 200 g alm


Find et ildfast fad frem og fordel 1/3 af kødsaucen i fadet

Dæk med ½ delen af spidskåls bladene

Kom derefter endnu 1/3 del af kød saucen og 1/2 af bechamel saucen i fadet

Fordel resten af spidskålet, resten af bechamel saucen og til sidst det sidste kødsauce

Drys revet ost over


Kom fadet i ovnen i ca 30 min



VELBEKOMME