søndag den 2. juni 2013

Lakridskage - luksus versionen med masser af chokolade :)


Hvis du er på kur eller kalorie forskrækket skal du nok skynde dig væk fra denne opskrift ;)

Rigtig lækker konfekt aktig kage, med god smag af chokolade og lakrids.

Det er ikke en kage du spiser mange stykker a for den er dejlig fyldig og svampet :)

Server evt med en kugle god vanille is og friske hindbær



Info om retten :



Type :
Kage med chokolade og lakrids
tidsforbrug :
  1 time
Metode :
Ovn
Andet  :
Skal helst stå og trække til dagen efter
Antal personer :
8 personer
Inspiration :

 


Det skal du bruge :


100 g smør
180 g hvid chokolade
100 g sukker
2 æg
70 g mandelmel
1½ spsk lakridspulver

3 spsk lakridssirup



Sådan gør du :

Mandelmel:



Jeg lavede min egen mandelmel, for det er nemt og meget billigere :)

Tænd ovnen på 200 g

Kom 150 g mandler i en gryde og dæk dem med vand.
Bring det i kog, og lad det koge 45 sek. Hæld straks kold vand over mandlerne
Smut mandlerne og fordel dem på et stykke bagepapir
Tør mandlerne i ovnen i 8 - 10 min
Lad mandlerne køle helt a. Jeg kommer dem på en tallerken og smider dem i fryseren i 10 min
Kom mandlerne i en minihakker og puls til mel. PAS PÅ ikke at give dem for meget, for så trækker du olien ud af mandlerne og ender med mandelsmør

Kagen:


Tænd ovnen på 175 g

Hak 100 g af chokoladen i små stykker og smøret i tern
Smelt det i en gryde ved svag varme
Det skal ikke have mere end det lige chokoladen lige er smeltet
tag gryden af varmen og lad det køle lidt

Kom sukker, lakrids pulver og æg i røremaskinen og pisk det luftigt

Hæld det smeltede chokolade/smør i og pisk det let til det er ens

Vend mandel melet i med en dejskraber


Hak det sidste chokolade groft og vend det i dejen

Kom bagepapir i bunden af en springform og smør evt siderne med lidt smør

Hæld dejen i og dryp lakrids sirup over dejen

Bag kagen i ovnen i ca 40 min

Lad kagen køle a i formen på en rist, inden den kommes i køleskabet i min 12 timer


Pynt evt kagen med chokolade spåner inden servering

VELBEKOMME