søndag den 5. maj 2013

Mini ananas tærter


Personlig tilbud på 1 ananas til 6 kr i brugsen, så der skal laves juice, is og KAGE :)




Disse tærter har dejlig sprød bund, lækker mazarin midte, frisk ananas fyld og sprød marengs på toppen :) Tilsat lidt lakrids, giver det et godt modspil til ananasen og den søde mazarin


Opskriften giver 8 tærter i 10 cm tærtefade.

Info om kagen :



Type :
Tærte
tidsforbrug :
  1½ time
Metode :
Ovn
Andet  :
Hvis du ikke er så meget til lakrids kan de sagtens laves uden :)
Antal  :
Inspiration :

 


Det skal du bruge :



Mørdej :



100 g mel
50 g smør
25 g sukker
1 tsk vanillepulver
1 æggeblomme

Mazarinmasse:
75 g revet marcipan
25 g flormelis
15 g smør
1 æggehvide
1/4 tsk. Lakridspulver

Ananasfyld:
200 g ananas
1/4 tsk Lakridspulver

Lakridsmarengs
1 æggehvide
60 g flormelis
1/2 tsk lakridpulver


Sådan gør du :

Jeg laver dejen i min foodprocessor så opskriften er skrevet til det


Kom mel, sukker, smør og vanille i og puls til det ligner savssmuld
Kom ægge blommen i og puls til dejen samler sig
Pak dejen ind i film og kom den i køleskabet i 30 min


Tænd ovnen på 200 g alm


Drys lidt mel på bordet og rul mørdejen dejen tyndt ud
Udstik dejen ca 4 cm størrer end tærte formene så der er til kanterne
Tryk dejen godt ned i formen, og skær kanten pænt til
Prik en masse huller i bundene med en gaffel

Bag tærterne i 10 min


Mens tærterne bager så riv marcipan og kom det i foodprocessoren sammen med smør, flormelis, lakrids og æggehvide. Kør til massen er ens

Skær ananas ud i små tern og vend med lakrids pulver

Når bundene er bagt tages de ud og mazarin massen fordeles.
Kom ananas ovenpå

Kom tærterne i ovnen igen i 10 min


Mens tærterne er i ovnen laves marengsen.

Pisk æggehviden stiv, mens flormelis drysses i lidt af gangen. Drys også lakrids pulveret i

Når det er pisket stiv kommes det i en frost pose/sprøjte pose

Tag tærterne ud af ovenen.

Klip hul i hjørnet af posen, og fordel marengsen over tærterne

Bag i yderligere 10 min


Lav tærterne køle på en rist inden de nydes


VELBEKOMME