tirsdag den 28. maj 2013

Kyllinge nuggets med pommes frites og milkshake = Hjemmelavet Mc D bare meget bedre :)


Min datter kunne godt tænke sig en gang McDonald's mad, så det måtte jeg jo prøve at efterligne :)

Nuggets og pommes frites serveret sammen med en vanille milkshake. Derudover lavede jeg også en portion bønne fritter

Aftenens menu blev godkendt af alle mand, og der var spist totalt op da vi gik fra bordet :)



Info om retten :



Type :
Fastfood :)
tidsforbrug :
  1 time
Andet  :
Kyllingen kan med fordel paneres et par timer før og stå på køl
Antal personer :
3 personer

 


Det skal du bruge :



Nuggets

4 kyllinge bryst filetter
½ dl mel
2 dl cornflakes
½ dl parmasan
2 tsk paprika
2 tsk salt
1 tsk peber
1 æg

1 dl olie til stegning

Bønne pommes frites:
1 pose frosne bønner (450 g)
1 mål olie
1 spsk rosmarin

Pommes frites
1,2 kg kartofler
1 mål olie
1 spsk groft salt

Milkshake

3 dl vanille is - se HER
3 dl minimælk




Sådan gør du :



Alm og bønne pommes frites


Jeg startede med at lave bønnerne i min actifry.

Kom 1 pose frosne bønner, ½ mål olie og rosmarin i og giv det ca 30 min. Tog dem ud af skålen og kom kartoflerne i. De fik 40 min. Varmede så lige bønnerne i 2 min til sidst lige inden servering


Imens bønnerne var i maskinen skrællede jeg  kartoflerne og skar dem ud i stave. Skyld kartoflerne et par gange i kold vand


Hvis du bruger ovn skal både kartofler og bønner have mellem 40 og 60 min ved 225 g alt efter tykkelse
Rør rundt nogle gange undervejs

Nuggets:



Skær kyllinge filet i mindre stykker

Pisk ægget godt sammen med en gaffel i en skål
Knus cornflakes i mindre stykker
I en anden skål blandes cornflakes, parmasan, paprika, salt og peber sammen
I en tredje skål kommer du melet i

Drys lidt knust cornflakes ud på et skærebræt

Vend først kyllinge stykkerne i mel derefter i æg og til sidst i cornflakes blandingen.
Hvis du vil have ekstra meget panering på, så vend dem en gang mere i æg og rasp

Læg de panerede stykker på skærebrættet


Varm olien godt op på en pande og steg dine nuggets til de bliver gyldne og sprøde
Jeg gav mine ca 8 min

Lad dem dryppe a på et stykke køkkenrulle inden servering

Milkshake



Kom vanille is og mælk i blenderen og blend til milkshaken er tyk og ens. juster evt med lidt mere is eller mælk 



VELBEKOMME