tirsdag den 21. maj 2013

Koteletter og kartofler i fad med bacon og masser af grøntsager


Koteletter lagt på en bund af kartofler, champignion og løg. En god sjat bacon og grøntsager som låg. Piftet op med lidt fløde og så er der den skønneste aftensmad :)

Elsker simpelthen at lave alt i et fad til aftensmaden :) Køkkenet er gjort rent, og der er tid til alt mulig andet mens fadet bare står og passer sig selv i ovnen




Info om retten :



Type :
Koteletter i fad
tidsforbrug :
  1 time og 45 min
Metode :
Ovn
Antal personer :
4 personer

 


Det skal du bruge :



1 kg kartofler
3 små rødløg
3 fed hvidløg
salt
peber

250 ml madlavnings fløde
140 g tomat pure
200 g champignon (ikke med på billedet)

4 koteletter
lidt smør til stegning
1 pk bacon

200 g ærter
150 g asparges
5 tomater
75 g revet ost


Sådan gør du :


Tænd ovnen på 200 G


Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Fordel dem i bunden af et ildfast fad

Bland fløde, tomat pure, 1 tsk salt, ½ tsk peber og 1 spsk røget paprika sammen og hæld det over kartoflerne

Skræl løget og skær det i tynde ringe
Vask og rens champignon og skær i skiver
Knus hvidløg og hak dem fint
Fordel grøntsagerne i fadet

Smelt smør på en pande og brun koteletterne 1 min på hver side ved høj varme
Kom koteletterne i fadet, og kom 2 skiver bacon på hver. Halvver evt koteletterne 
Dæk fadet med staniol og kom det i ovnen i ca 60 min
Prøv at fiske en kartoffel op a fadet og smag om den er mør. Mit fad fik 75 min i dag


Imens skæres tomaterne i skiver og aspargesen i 2 cm stykker

Tag fadet ud og stanniolen a.
Fordel først ærterne og asparges og dæk til sidst med tomat skiver
Kværn lidt salt og peber over tomaterne
Drys revet ost over



Kom fadet tilbage i ovnen uden stanniol i 15 min eller til osten er gylden   

VELBEKOMME