lørdag den 27. april 2013

Grovboller helt uden gær og æltning


Disse boller kræver ingen arbejde at lave, men masser af tid :)
De bliver bedst hvis du starter 24 timer før de bages




Bollerne blev rimelig luftige, men næste gang jeg prøver at bage dem, vil jeg lade dejen stå 2 timer imellem hver omrøring









Info om retten :



Type :
Grovboller med surdej
tidsforbrug :
  4 x 5 min til dejen. 12 - 24 timers hævning - 20 min til bagning
Metode :
Ovn
Andet  :
Kræver en surdej
Antal personer :
8 store boller eller 12 alm
Inspiration :

 


Det skal du bruge :


350 g hvedemel
150 g grahamsmel
10 g lys malt mel
3,5 dl vand
1 dl surdej - se HER
1 tsk salt





Sådan gør du :


Kom alt melet i en skål og bland det sammen
Hæld vandet i og rør med en ske til alt melet er vådt
Lad dejen stå på køkkenbordet i 1 time. Dejen skal ikke dækkes til

Hæld surdej og salt i dejen og rør den grundigt
Lad dejen stå endnu 1 time uden afdækning


Rør dejen igennem igen og lad den hvile endnu 1 time uden afdækning

Hæld dejen ud på et meldrysset bord og spænd den op til en kugle, ved at folde den ind i sig selv

Smør skålen med lidt olie og kom dejen på køl i mellem 12 og 48 timer. Her skal der låg på skålen


Tænd ovnen på 250 g

Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Del forsigtigt dejen i 8 - 12 stykker og kom dem på en bageplade

Spray vand på bollerne og drys grahamsmel over

Bag bollerne i ca 20 min

VELBEKOMME