tirsdag den 23. april 2013

Boghvede pandekager



Serverede disse pandekager for min datter og hendes lege kammerater i dag til middagsmaden. Havde en pose boghvede mel som jeg aldrig får brugt, så prøvede at komme det i pandekagerne og resultatet blev meget godt :-)


De egner sig også rigtig godt til at bruge som tortilla


Info om retten :



Type :
Pandekager
tidsforbrug :
  30 min
Metode :
Pande
Andet  :
Dejen kan sagtens laves i forvejen
Antal personer :
4 personer / 24 stk (små)
Inspiration :

 


Det skal du bruge :




200 g boghvedemel
5 dl mælk
3 æg
1/4 tsk salt
1 tsk sukker
1 Spsk olie
½ tsk kardemomme



smør til stegning



Sådan gør du :


Kom mel og mælk i en skål og pisk det sammen
Kom resten i pånær smørret og pisk grundigt
Kom dejen i køleskabet i 1 time hvis der er tid :-)


Det er vigtigt at røre i dejen mens du steger pandekagerne, for den bundfælder ;-)

Smelt lidt smør på panden. Jeg bruger kun smør til den første, men det afhænger af din pande

Hæld dej på panden og vip panden så dejen bliver fordelt. Det er nemmest hvis du har et mål der passer med det dej der skal bruges. Jeg har en suppe ske, som der lige giver en tynd pandekage.
Steg pandekagerne 1-2 min på hver side til de er gyldne


Server med syltetøj, sukker, sirup, nutella og evt is eller flødeskum

VELBEKOMME