lørdag den 30. marts 2013

Brunch pandekager med havre og æble



Disse pandekager er et forsøg på at lave rimelig sunde pandekager, som stadig har den gode smag :-) Kom groft mel og æbler i. Æblerne gør at konsistensen bliver mere svampet. Du kan også bruge banan i stedet for æble og så undvære sukkeret hvis bananerne er meget modne



Det bedste ved denne dej er at den kan holde sig hele weekenden i køleskabet, så hvis du laver en stor portion er der både til lørdag og søndag :-)





Info om retten :



Type :
Pandekager
tidsforbrug :
  30 min
Andet  :
Dejen kan sagtens stå et døgn i køleskabet
Antal :
12 stk

 


Det skal du bruge :

1 dl havregryn
2 dl vand

2 æbler (200 g)

2 æg
1 tsk sukker
1/2 tsk salt
1 tsk bagepulver
1/2 tsk kanel
1/2 tsk vaniljesukker
3 spsk fuldkornsmel
1 spsk hvedemel
½ dl mælk

Olie til stegning

Sådan gør du :


Kom vand og havregryn i en gryde og kog i et par minutter til du har en havregrød
Tag gryden af varmen


Skræl æblerne og riv dem ned i grøden


Kom resten af ingredienserne i gryden og rør det grundigt sammen


Tør en god pande over med et stykke køkkenrulle dyppet i olie


Kom 3 - 4 klatter dej på panden og jævn dem lidt ud med en palet kniv

Når dejen bobler er det tid til at vende pandekagerne


Server med sirup eller syltetøj

VELBEKOMME



Nærings indhold i pandekagerne ved 12 stk

Pandekagerne vejede 570 g efter stegning

                    
Pr. 100 g   
  pr portion

 alt
Energi
98 kcal
47 Kcal
560 kcal
Protein
4,5 g
2,1 g
26 g
Kulhydrat
14 g
6,8 g
81 g
Fedt
2,7 g
1,3 g
15 g