tirsdag den 12. marts 2013

Blomkål/gulerods røsti



Der lå en rest blomkål og broccoli i køleskabet så det måtte da kunne laves til et eller andet...

Vi skulle kun have rester til aftensmaden i dag, så suplerede med disse pandekage / røsti klatter

Kom også lidt revet gulerod med i kagerne :-)


De er gode som tilbehør og du kan jo komme de grøntsager du nu alligevel har i køleskabet

Steg dem på en pande eller kom dem i ovnen hvis den alligevel er tændt




Info om retten :



Type :
Røsti / grøntsags pandekage
tidsforbrug :
  15 min pande / 30 min ovn
Metode :
Pande eller ovn
Antal :
12 stk


Det skal du bruge :


150 g blomkål
50 g broccoli
150 g gulerod
40 g løg

1 æg
75 g frisk ost 3 %
Salt
Peber

Frisk hakkede krydderurter

Olie til stegning


Sådan gør du :



Riv gulerødderne groft


Fjern det groveste af stilken fra blomkålet og broccolien. skrald løget


Kom kål og løg i foodprocessoren eller blenderen og kør til det er helt fint


Bland æg, ost, salt, peber og krydderurter sammen i en skål


Vend grøntsagerne i

Stegning på pande :

Tør en god pande a med olie og varm den godt op

Kom klatter af dejen på panden med lidt mellem rum. Tryk dem flade med en palet kniv


Når de er gyldne vendes de og steges på den anden side. Det kan godt være lidt svært at vende dem uden de går i stykker, men hvis de er stegt godt og trykket rimelig sammen så kan det godt lade sig gøre

Fortsæt indtil alle er stegt, og server som lækkert tilbehør

Stegning i ovn :


Kom bagepapir på en bageplade og kom dej klatterne på. Tryk dem godt flade.


Alt efter tykkelse skal de ca have 20-30 min ved 200 g



VELBEKOMME



Nærings indhold i røsti ved 12 stk

Vægt før tilberedning :515 g
Vægt efter tilberedning : 325 g
Kcal/100 g er på tilberedt vægt

                     
Pr. 100 g   
  pr stk

 alt
Energi
92 kcal
25 Kcal
299 kcal
Protein
7,9 g
2,1 g
26 g
Kulhydrat
9,5 g
2,6 g
31 g
Fedt
3,0 g
0,8 g
9,6 g