søndag den 3. februar 2013

Vandbakkelser







Vandbakkelser er en let og luftig kage, som godt kan drille en del ved at falde sammen. 

De kan bruges som de er eller evt til fastelavns boller, kagemand/kone osv

Inspiration til opskriften er fundet HER


Det skal du bruge :
giver 16 - 20 stk.
  • 100 gram smør
  • 2½ dl vand
  • 130 gram mel
  • 4 æg (ca.)


Sådan gør du :


Tænd ovnen på 200 grader.
Bring vand og smør i kog i  en gryde.
Når vandet koger og alt smørret er smeltet så tilsæt melet og rør rundt. Brug et piskeris eller el-mixer.
Fortsæt med at røre indtil dejen er fast og slipper ske og gryde.
Lad dejen køle af nogle minutter, indtil den ca. har temperatur som varmt vand fra hanen.
Tilsæt æggene til dejen et af gangen og pisk dem godt ind i dejen. Det nemmeste er at bruge en el-pisker direkte i gryden. Men du kan også hælde dejen i en stor røremaskine og bruge kødkrogen. Alternativet er at bruge et kraftigt piskeris og piske manuelt. Men det kræver gode håndled.
Når dejen begynder virke som en våd dej er den klar. Nogen gange skal der et ekstra æg i. Den skal være godt klistret.


Sæt dejen på bradepande med bagepapir. Brug 2 spiseskeer. Eller kom den i en frysepose og sprøjt den ud i lige store dele.
Sørg for god plads imellem hver vandbakkelse. De bliver ca. dobbelt så brede på hver led når de bager.
Bag dem i ca. 20 minutter. Kig ikke til dem før de er næsten færdige. Ellers falder de sammen.
Når de er færdige så åben ovnen halvt op og lad dem køle af i den. Det mindsker risikoen for at de falder sammen.
Skal du lave flere portioner kan du godt bare tage dem ud. Så kan du evt. klippe hul i midten af dem dem med en saks. Det lukker dampen ud.







VELBEKOMME

Hvis du bruger madlog kan er opskriften HER

Nærings indhold ved 20 stk



                    Pr. 100 g   pr stk
    (36 g)
    
 alt
Energi209 kcal74 Kcal1489 kcal
Protein6,0 g2,1 g43 g
Kulhydrat13 g4,7 g93 g
Fedt15 g5,3 g106 g