søndag den 16. februar 2014

Kagekone af vandbakkelser



Emma 9 år



Ida 10 år


Dette er favorit kagen her i huset når der skal holdes børne fødselsdag :-)




Det skal du bruge :

Dejen:
150 g smør
4 dl vand
200 g mel
6 æg ca.

Fyldet:
½ portion kagecreme - SE HER
2 dl fløde

Glasur:
1 æggehvide
100 g flormelis
pastafarve

Slik til pynt


Sådan gør du :


Start med at lave en ½ portion kage creme efter DENNE opskrift

Kom cremen i en skål og dæk den med film helt nede på cremen, så den ikke laver skorpe





Kom smør og vand i en gryde og kog det op

Rør hurtigt melet i og "bag" dejen sammen mens du rører med en ske/elmixer. Når dejen slipper gryden er den færdig.

Lad dejen køle lidt a til den er ca 50 C. Jeg plejer at komme dejen i min køkken maskine på dette tidspunkt :-) Hvis du vil piske æggene i med håndkraft kræver det gode håndled :-)

Kom 1 æg i dejen af gangen og pisk indtil dejen bliver tyk igen

Fortsat med resten af æggene, dog er det ikke altid alle 6 æg skal bruges. Når dejen begynder at ligne en våd glat dej er den færdig og der skal ikke flere æg piskes i.

Kom dejen op i en frysepose, og klip et hjørne a, så du kan sprøjte dejen ud


Tænd din ovn på 200 g varmluft eller 220 g alm


Beklæd en bradepande med bagepapir. tegn omridset af kagekonen på bagsiden af papiret, så du har noget at sprøjte dej efter :-) husk dog at dejen hæver en del


Start med at sprøjte dejen ud langs kanten af kagekonen og fyld så resten op. det er vigtigt at du får nogen lunde samme højde på kagen over det hele, så bagetiden bliver ens

Du kan også smøre dejen ud på bagepapiret med en paletkniv som er fugtet med kold vand

Kom kagen i ovnen, og HUSK AT OVNEN IKKE MÅ ÅBNES DE FØRSTE 25 MIN !! for så falder vandbakkelserne sammen

Bag dem i ca 25 - 30 min. når de er færdige, så sluk ovnen og åben lågen halvt op og lad kagerne køle a. Så er der mindst risiko for de falder sammen, men hvis du skal bage flere plader tager du den bare ud og stiller på en rist

Hvis du har dej i overskud kan du bare lave nogle almindelige vandbakkelser

som du så enten bager med det samme i 20 - 25 min eller kom bagepladen i fryseren. når de er frosne kan du komme dem i en frysepose

Så er det bare at tage op når de skal bruges :-)



Når kagen er kølet helt a, flækkes den forsigtigt med en brød kniv

Pisk fløden til skum og vend det sammen med kagecremen

Smør cremen ud over bunden af kagekonen og saml den igen




Kom flormelis i en skål og tilsæt lidt æggehvide af gangen indtil du har en tyk glasur
Kom pasta farve i til du får den ønskede farve

Pynt kagen med glasur, slik, flag og lys..


VELBEKOMME