onsdag den 30. januar 2013

Focacciabrød


Focacciabrød er et let og luftigt brød, med en dejlig sprød skorpe. 
Det er meget nemt at lave, og kan varieres i det uendelige med forskellige krydderier og fyld
Om brøddet :
  • BrødtypeMadbrød.  kan bruges som alternativ til flutes eller lignende
  • Tidsforbrug:  10 minutter til at lave dejen
  • Hævetid: 3 timer i bradepande
  • Bagetid: 25 minutter ved 220 grader
  • Mængde: 1 brød


Ingredienserne
Det skal du bruge :


  • 4 dl lunken vand
  • 15 g salt groft salt
  • 20 g gær
  • 300 g hvedemel
  • 250 g fuldkorns durummel

Fyldet klar til at blive æltet i dejen
  • 50 g soltørret tomat
  • 50 g grønne oliven
  • 25 g kapers
  • 50 g feta (3 %)
  • Rosmarin
  • Flagesalt
  • olivenolie (ca ½ dl)

Sådan gør du :

  • Rør vand og gær sammen
  • Tilsæt durummel og hvedemel og rør dejen i mindst fem minutter. Dejen er ret våd! 
  • På rører maskinen skal den røres indtil dejen samler sig om krogen det tog godt 10 min for min dej
  • Tilsæt til sidst salt og soltørret tomat, feta, oliven og kapers og ælt dejen i yderligere et minut
  • Fordel dejen direkte i en bradepande med bagepapir i bunden, som lige er blevet penslet med olivenolie
  • kom lidt olie på fingerene så hænger dejen ikke ved fingrene

Dejen fordeles nemmest med olie smurte fingre
  • Lad dejen hæve i minimum tre timer – til den er dobbelt størrelse
Dejen har hævet i 2½ time, men jeg har også fyret godt
i brænde ovnen så det hæver lidt hurtigere :-)
  • Smør den færdig hævede dej med olivenolie, og drys med flagesalt og rosmarin. Tryk til sidst dine fingre dybt ned i dejen, så der kommer huller
Drys med krydderi og tryk huller i dejen med fingrene
kom lidt olie udover og kom så brødet i ovnen

  • Bag foccacia brødet nederst i en forvarmet ovn ved 220 grader i ca. 25 min til brødet er gyldent og sprødt
Lad brødet køle helt inden du skærer det i passende stykker

Lad brødet køle af på en rist, så undgår du nemlig, at bunden bliver helt blød og gennemfugtet.

VELBEKOMME

TIP : prøv at trykke nogle hele cherry tomater, oliven, feta eller andet ned i dejen når den har hævet





Hvis du bruger madlog kan opskriften findes HER

Nærings indhold i brødet ved 8 personer




                    Pr. 100 g    pr person
 (34 g)
     
 alt
Energi201 kcal308 Kcal2464 Kcal
Protein6,8 g10 g84 g
Kulhydrat33 g51 g405 g
Fedt4,6 g7,1 g57 g