onsdag den 30. januar 2013

Mørbrad fad



Nem aftensmad, som smager rigtig godt. tager ca 15 min at forberede, og så skal den have ca 45 min i ovnen. 



Serveres med ris eller kartoffelmos, dampede grøntsager eller salat og brød

Om retten :

Type: Svinemørbrad i fad
Tid : Ialt 60 min. 15 min forberedelse + 45 min i ovnen
Antal personer : 3 - 4
Pris : ca 80 kr uden tilbehør

Det skal du bruge :

1 svinemørbrad (ca 500 g)
½ pakke bacon i tern (75 g)
2 mellem store løg (150 g)
2 fed hvidløg
1 rød peberfrugt (100 g)
200 g champignon 
1 bøtte milda madlavningsfløde

salt, peber, rosmarin
kulør

Sådan gør du :

Start med at klargøre grøntsagerne


Baconen brunes af i en pande 




Fint hakket hvidløg, løg og peberfrugt tilsættes. 
Peber frugten svitses kort med
Der drysses med salt og peber og blandingen kommes i et  fad.



Champignon svitses på panden og hældes i fadet.



Mørbraden pudses, drysses med salt og peber og brunes på panden, inden den ligges ned i fadet. 















Kom lidt kulør i fløden og ryst flasken godt kog panden a og hæld fløden i fadet 





Derefter passer det sig selv i ovnen i ca 45 min, ved 200 grader. 


Når det er færdigt tages mørbraden op og skæres i  skiver, og anrettes på fyldet igen.. 


Blev serveret med ris og fuccacia brød



VELBEKOMME


Hvis du bruger madlog er opskriften her


Nærings indhold i fadet ved 4 portioner uden tilbehør



                     Pr. 100 g     pr portion
    (358 g)     
 alt
Energi99 kcal356 Kcal1423 kcal
Protein9,8 g35 g140 g
Kulhydrat5,1 g18 g73 g
Fedt2,7 g11 g88 g

Focacciabrød


Focacciabrød er et let og luftigt brød, med en dejlig sprød skorpe. 
Det er meget nemt at lave, og kan varieres i det uendelige med forskellige krydderier og fyld
Om brøddet :
  • BrødtypeMadbrød.  kan bruges som alternativ til flutes eller lignende
  • Tidsforbrug:  10 minutter til at lave dejen
  • Hævetid: 3 timer i bradepande
  • Bagetid: 25 minutter ved 220 grader
  • Mængde: 1 brød


Ingredienserne
Det skal du bruge :


  • 4 dl lunken vand
  • 15 g salt groft salt
  • 20 g gær
  • 300 g hvedemel
  • 250 g fuldkorns durummel

Fyldet klar til at blive æltet i dejen
  • 50 g soltørret tomat
  • 50 g grønne oliven
  • 25 g kapers
  • 50 g feta (3 %)
  • Rosmarin
  • Flagesalt
  • olivenolie (ca ½ dl)

Sådan gør du :

  • Rør vand og gær sammen
  • Tilsæt durummel og hvedemel og rør dejen i mindst fem minutter. Dejen er ret våd! 
  • På rører maskinen skal den røres indtil dejen samler sig om krogen det tog godt 10 min for min dej
  • Tilsæt til sidst salt og soltørret tomat, feta, oliven og kapers og ælt dejen i yderligere et minut
  • Fordel dejen direkte i en bradepande med bagepapir i bunden, som lige er blevet penslet med olivenolie
  • kom lidt olie på fingerene så hænger dejen ikke ved fingrene

Dejen fordeles nemmest med olie smurte fingre
  • Lad dejen hæve i minimum tre timer – til den er dobbelt størrelse
Dejen har hævet i 2½ time, men jeg har også fyret godt
i brænde ovnen så det hæver lidt hurtigere :-)
  • Smør den færdig hævede dej med olivenolie, og drys med flagesalt og rosmarin. Tryk til sidst dine fingre dybt ned i dejen, så der kommer huller
Drys med krydderi og tryk huller i dejen med fingrene
kom lidt olie udover og kom så brødet i ovnen

  • Bag foccacia brødet nederst i en forvarmet ovn ved 220 grader i ca. 25 min til brødet er gyldent og sprødt
Lad brødet køle helt inden du skærer det i passende stykker

Lad brødet køle af på en rist, så undgår du nemlig, at bunden bliver helt blød og gennemfugtet.

VELBEKOMME

TIP : prøv at trykke nogle hele cherry tomater, oliven, feta eller andet ned i dejen når den har hævet





Hvis du bruger madlog kan opskriften findes HER

Nærings indhold i brødet ved 8 personer




                    Pr. 100 g    pr person
 (34 g)
     
 alt
Energi201 kcal308 Kcal2464 Kcal
Protein6,8 g10 g84 g
Kulhydrat33 g51 g405 g
Fedt4,6 g7,1 g57 g

tirsdag den 29. januar 2013

Kyllingelår på kartoffelbund


Dagens menu er ovn bagte kartofler med kyllinge lår
Jeg er personlig ikke ret meget til fjerkræ med ben i, 
men kæresten og ungen har plaget om det længe, så nu skulle det så være

Om retten :

  • Type: kylling med kartofler i fad
  • Tid : Ialt 120 min. 30 min forberedelse + 30 og 60 min i ovnen
  • Antal personer : 3 - 4
  • Pris : ca 50 kr uden tilbehør





Det skal du bruge :


  • 750 g kartofler i tynde skiver
  • 3 fed hvidløg fint snittet
  • rosmarin
  • 1 stort løg i små tern
  • salt, peber
  • 1 tsk olivenolie
  • 4 kyllinge lår
  • 2 fed presset hvidløg
  • rosmarin
  • salt, peber

Sådan gør du :




  • Skræl kartoflerne og snit dem i tynde skiver. gerne på et mandolin jern eller lignende
  • Kom kartoflerne i kogende vand, og lad dem være i vandet i 3 min. hæld vandet fra og damp kartoflerne tørre.
  • smør et fad med en smule olivenolie
  • bland løg og hvidløg  med kartoflerne og krydder med salt, peber og rosmarin.

  • kom fadet i ovnen ved 200 grader i 30 min.
  • gnid kyllinge brysterne med presset hvidløg og krydder med rosmarin, salt og peber
  • Tag fadet ud af ovnen og læg kyllinge lårene over, og kom så fadet tilbage i ovnen i 40 - 60 min (saften fra kyllinge lårene skal være helt klar. tiden er afhængig af hvor tykke lårene er)
  • Hvis skindet ikke er helt sprødt så giv retten et par minutter med grill.pas på det ikke bliver svedent















  • lad retten trække over dækket i 5 min inden servering
  • pynt evt med hakket persille

Retten blev serveret med en rest coleslaw og syltede agurker og rødbeder



VELBEKOMME

Hvis du bruger madlog er opskriften her


Nærings indhold i fadet ved 4 portioner



                     Pr. 100 g     pr portion
    (374 g)     
 alt
Energi132 kcal493 Kcal1972 kcal
Protein8,0 g30 g120 g
Kulhydrat9,8 g37 g147 g
Fedt4,4 g16 g65 g

Konfekt kage med Karamel og chokolade



Kæresten skulle have kage med på arbejde, så valgte at bage denne kage til dem

Kagen er meget nem at lave, og smager utrolig godt. 
Dog bliver den lidt klam hvis man tager mere end et stykke


Opskriften er fundet HER

Opskriften giver ca. 20-24 mindre stykker


Om retten :

Type: Kage med kondenseret mælk
Tid : Ialt 60 min. 
Antal personer : 12 personer
Pris : ca 50 kr


Det skal du bruge :

Til bunden


  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 180 g brun farin
  • 80 g kokosmel
  • 125 g smeltet smør

Til karamellen


  • 1 dåse (397 g) sødet kondenseret mælk
  • 1 spsk smør
  • 2 spsk lys sirup
Chokolade topping

  • 100 g mørk chokolade
  • 15 g smør (ca. 1,5 tsk)

Sådan gør du :


Bunden :


  • Bland alle ingredienserne sammen i en skål indtil du får en savsmuld agtig masse
  • smør en bradepande på 23 * 23 cm med olie og beklæd den med bagepapir.
  • Når du smører formen først klæber bagepapiret nærmest til formen, og det bliver meget nemmere at lave en kage med en pæn kant
  • Tryk dejen ud i formen, og bag den i ca. 10 min på 180 g alm ovn


Karamellen :


  • Imens kagen bager laver du karamellen
  • Kom alle ingredienserne i en tykbundet gryde, og varm og ved svag varme mens du hele tiden rører. Når blandingen koger skal den have 5 - 10 min indtil massen bliver meget cremet
  • Kagen burde nu have bagt i 10 min, så nu smører du karamellen ud over bunden, og bager kagen i yderligere 10 min
  • Tag kagen ud af ovnen og lad den afkøle helt


Chokoladen :


  • Smelt smør og chokolade over vandbad og smør det ud over den afkølede kage.
  • Stil kagen køligt indtil chokoladen er størknet
  • Når chokoladen er blevet stiv så skær kagen ud med en opvarmet kniv
  • Kagen kan holde sig i køleskab i 5-6 dage.
  • Hvis du vælger at fryse noget af kagen, så vent med at komme chokolade på :-)
Kagen skal helst køle helt ned før servering

VELBEKOMME

















Hvis du bruger madlog er opskriften her


Nærings indhold i kagen ved 24 stykker



                     Pr. 100 g     pr stk
    (45 g)     
 alt
Energi440 kcal199 Kcal4769 kcal
Protein5,0 g2,3 g54 g
Kulhydrat54 g24 g583 g
Fedt23 g10 g250 g


mandag den 28. januar 2013

Svinekøds suppe med kød og melboller


Aftens tallerken :-)

Dagens menu er svinekøds suppe med kød og mel boller serveret med ris og flutes.

Opskriften på flutes kan du finde HER


"Svigermor's" suppe lige fra fryseren


Har fået leveret noget hjemmelavet suppe fra min kæresten mor.
Det er leveret frosset i poser, så det er bare lige til at tage op og varme :-)


Suppen varmes sammen med kødboller og evt en rest svinekød. jeg havde lidt pulled pork



Suppe urterne varmer jeg for sig selv, så kan man jo selv blande :-)

Risene koges efter anvisningen

Suppen skal lige op og koge, og så tilsættes melbollerne.
Den må ikke koge med mel bollerne i, for så får du melgrød :-)

Varm op igen til lige under koge punktet og suppen er klar til servering

Aftenens menu




VELBEKOMME

søndag den 27. januar 2013

Pulled pork



Så skulle det prøves. Dette pulled pork er efter hånden noget man støder på alle steder på nettet. Har smagt det en gang til min søsters fødselsdag, så nu ville jeg selv prøve :-) Havde dog ingen nakkefilet, som de fleste bruger, men der var da nogle koteletter i fryseren.

Det skal du bruge :


Jeg vakuum pakkede kødet
12 timer før jeg skulle bruge det
på den måde trækker krydderierne
helt ind i kødet
  • 4 Koteletter
  • krydderi efter smag
    Jeg brugte :
  • salt
  • peber
  • chilli
  • barbecue krydderi
  • spidskommen
  • rør sukker
Til rømertopf'en
  • vand
  • løg
Tilbehøret
  • Coleslaw salat - se her
  • Burger boller - se her
  • Pommes frites - se her


Sådan gør du :

Dagen før du vil lave pulled pork kommer du krydderi blandingen i en skål, og gnubber koteletter godt ind i blandingen.

Jeg vacuum pakkede så kødet for at få krydderierne godt ind i kødet, men du kan også bare komme  kødet i en frost pose

Det er nu meningen at kødet skal langtids steges, så frem med rømertopf'en :-)

Sæt rømeren i blød i 30 min

Kom derefter 4 løg skåret i ringe og 2 dl vand i. læg kødet ovenpå og stil det i en kold ovn

tænd ovnen på 150 G og giv det 4 timer, eller 6 timer på 110 G

Når tiden er gået tager du kødet ud og trækker det fra hinanden med 2 gafler. Bland evt lidt af stege vandet i hvis det føles tørt. krydder evt med lidt af krydderi blandingen du brugte til kødet

Løggene fra fadet serveres som tilbehør ved siden a sammen med pommes frites

Bollerne varmes i ovnen

Smør bollerne med det du bedst kan lide (Jeg brugte sennep - kæresten brugte miraclewip)

kom coleslaw på og et godt lag kød

VELBEKOMME
Pommes med lidt gulerod og pastinak

Coleslaw salat

Koteletterne efter godt 4 timer i ovnen. Kunne ikke engang tage dem
op af fadet i et stykke :-)